Wednesday, March 6, 2013

atypiske financiers

søndags blev der bagt lækkerier med rabarber, og i min søgning efter nye spændende opskrifter, faldt jeg over Meyers opskrift på financiers.



Financiers er små franske mandelkager, der har en saftig og gennemtrængende mandelsmag. Da jeg havde rabarber i fryseren tilsætte jeg disse til opskriften, og de er med til at give et syrligt modspil. Normalt bliver financiers bagt i aflange forme, men da jeg ikke lige havde sådan en på lager, blev de bagt i papirsforme.



10 stk. 

Dej

125 g. smør
125 g. rørsukker
66 g. marcipan
1 æg
1 1/2 æggeblomme
80 g. mandelmel
25 g. mel
100 g. rabarber kompot

Marcipan og rørsukker røres godt sammen. Herefter tilsættes smør, æg, æggeblommer og røres til blandingen er jævn. Mandelmel og hvedemel vendes forsigtigt i dejen.

Dejen fordel i papirsformene og der trykkes en smule rabarberkompot i hver af kagerne. De bages i 15 minutter ved 180 grader.

Financierne kan varieres med forskellige frugter - dog helst syrlige.


No comments:

Post a Comment