Sunday, September 9, 2012

Hindbærsnitter

Et besøg hos Fru Rønne, resulterede i ny inspiration og et glas frysetørrede hindbær. De skulle selvfølgelig prøves med det samme - og det resulterede i en omgang hindbærsnitter.

Jeg lod mig inspirere af Mette Blomsterberg og opskriften blev som følger

1 portion smørdej
1/2 vaniliestang
70 g. flormelis
150 g. smør
250 g. mel
1 tsk. bagepulver
1/2 dl. vand

Et glas hindbærmarmelade
Glasur og frysetørrede hindbær til pynt

Vaniliekornene skrabes ud og blandes med flormelis, smør, mel og bagepulver. Til sidst tilsættes vandet og dejen æltes til den er smidig og glat. Dejen skal nu hvile i køleskabet i 30 minutter inden udrulning. 

Derefter deles dejen i 2 portioner og ruller ud til et rektangel. Den ene del kommer på en bradepande og smøres med hindbærmarmelade. Derefter placeres det andet rektangel oven på. Kagen bages i 10-12 minutter ved 200 grader. Kagen må gerne virke blød, det giver en god konsistens. 

Når kagen er afkølet, smøres den med glasur og pyntes med frysetørrede hindbær. Når glasuren er stivnet, deles kagen i passende snitter. 



Virkelig lækre hindbærsnitter.




No comments:

Post a Comment